tirsdag den 27. oktober 2020

Flipped Classroom om Sortinfo

 Jeg har forsøgt at bruge Flipped Classroom i min undervisning, som en del af blended learning, i forbindelse med min undervisning i Sortinfo.

Grunden til at jeg har forsøgt mig med flipped classroom i dette undervisningsforløb er at jeg synes der gik meget tid med at forklare på tavlen og mindre tid til at arbejde med selve programmet og at eleverne ikke rigtig kunne huske alle de informationer de havde modtaget. Dette gav meget ventetid for den enkelte elev og til tider uro og frustration pga. man ikke kunne komme videre. Jeg mener at jeg via flipped classroom og muligheden for at eleverne har forberedt sig hjemme og har fået et indblik i undervisningen emnet og dermed er mere klar og modtagelig til mit oplæg inden opgaven. Det er for mig også med til at kunne differentierer min undervisning, da den enkelte elev har muligheden for at se videoen flere gange, hvis der er behov for det, derudover kan de også benytte videoen, som hjælpe til opgaven.

Hvis jeg tager udgangspunkt i FLIP-modellen, så er der en række muligheder for forbedringer til mit første forsøg på flipped classroom.

Når jeg reflektere over min egen undervisning, så mener jeg at fase 1, 2, 4, 5 og 6 fungere godt for mig.

FLIP-modellen består af 6 faser:

Fase 1: Lærerens forberedelse

 Jeg har i fase 1 kigget på, hvordan jeg får mere hands-on på hjælpeværktøjet Sortinfo. Min forberedelse er også ud fra at jeg gerne ville have mine elever var mere forberedte til begyndelsen af undervisninge.

Fase 2: Oplæg

Jeg har forsøgt at lave en "kort" præcis video omkring brugen af værktøjet sortinfo. Jeg har været opmærksom på at videoen ikke må være for lang.

Fase 3: Formativ evaluering

Her en en fase, som jeg skal blive bedre til og udvikle i min undervisning og brugen af flipped classroom. Jeg har ikke brugt spørgeskema til at afdække elevernes behov og deres forståelse af emnet. Det er noget jeg skal udvikle fordi det vil for mig som underviser give et større indblik i min egen undervisningspraksis og give mig muligheden for at være endnu skarpere på at lave differentiereret undervisning for den enkelte elev.

Fase 4: Opsamling

I fase 4, samler jeg altid op i begyndelsen af timen. Jeg hører om der er spørgsmål, om alle har fået set videoen eller om der er andre udfordringer. Jeg agere selvfølgelig ud fra hvad der kommer af feedback, inden eleverne bliver stillet en opgave i relation til videoen.

Fase 5: Elevarbejde

Jeg har oplevet at denne fase fungere godt, da det giver mig som underviser bedre tid til at kunne hjælpe den enkelte elev i forhold til hvor han/hun er i den vejledende rolle. Jeg synes også at eleverne spørger mindre i forhold til at i stedet for at sidde og vente på hjælp så, er der flere som lige ser videoen engang mere eller bruger den, som et hjælpe redskab.

Fase 6: Lærerens evaluerende arbejde

Jeg forsøger så vidt muligt altid at spørge mine elever, hvad de synes om måden at arbejde på. Hvad gik godt, hvad gik mindre godt. Jeg spørger også om der er andre ønsker i forhold til denne måde at modtage undervisning på.

Jeg har eksperimenteret med det i dette efterår og en af elev reaktionerne var: "Denne form for undervisning og rigtig god fordi det giver os mulighed for at gå ud og gå i gang med det samme med opgaven. Vi kan også bruge videoen hvis vi er i tvivl, så vi ikke skal vente på at du kommer og hjælper os"

Så for nogle af mine elever giver det god mening at tilrettelægge undervisning, som flipped classroom.

Link til video: Flipped classroom om sortinfo

tirsdag den 20. oktober 2020

UV-dag 4 - Sosu-H

Besøg på Sosu-H 

Vi har i dag, været på besøg på Sosu-H i Brøndby. Vi har set og blevet introduceret til forskellige digitale teknologier, som vi evt. kunne benytte i vores uddannelse. Vi så blandt andet, VR, Microbits og Greenscreen.

Jeg vil tage det med mig at, der findes rigtig meget forskellig "spændende" teknologi vi kan benytte, men jeg vil dog sige at man skal ikke bruge teknologi for teknologien skyld. 

Jeg vil fremadrettet, forsøge at afprøve nye teknologier og sætte dem ind i den hverdag jeg kender og se om de kan benyttes. Det kan det helt sikkert i nogle tilfælde og i andre, vil det ikke give mening for mig.

Så teknologi er godt, men det kan ikke rede dårlig undervisning. Benyt det hvor det giver mening.

Story Board

 

Jeg har forsøgt at lave et story board omkring min praktikumudfordring, hvor jeg vil forsøge at benytte mere video og Thinglink, til min UV-lektioner omkring brugen af redskabet ”Sortinfo” på landbrugsuddannelsen.

Jeg har taget udgangspunkt i 2 lektioner, hvor emnet og fokus er ”Sortinfo”, som er et hjælperedskab til valg af sorter inden for landbrugsafgrøder.

Story boardet skal være med til at give mig et overblik over min UV-lektioner og sørge for at jeg f.eks. får lagt materiale op til mine elever og sikre mig at de har adgang til det og kan åbne det.

Derudover skal det vise hvilke didaktiske overvejelser jeg har gjort mig, til de konkrete UV-lektioner f.eks. skal der indgå video, dette er for at differentiere min UV, så både de ”stærke og svage” elever har muligheden for at se introvideoen til ”sortinfo” i deres eget tempo og flere gange.

Derudover skal der indgå Thinglink i min UV, som opslagsværk, dette er for at eleverne hele tiden har muligheden for at finde hjælp, selvom jeg er travlt optaget med at hjælpe andre. Det skulle gerne øge læringen hos den enkelte, fordi der ikke er ”spildtid” ved at nogle sidder og venter på hjælp og måske skaber uro.

Story boardet viser også hvordan at der skal arbejdes med en opgave omkring sorter og redskabet ”sortinfo”, denne opgave vil blive vurderet og der gives feedback til denne, samt emnet afrundes tilsidst i lektionen.


UV-dag 5 - Didaktisk design

Dagen i dag har budt på følgende:

Didaktisk design, er at formgive undervisning. Invitere ind, gøre noget sammen med, formulere hvad skal vi fremad rettet?

Det er vigtigt at stille didaktiske hv-ord i forbindelse med didaktisk formgivelse. Hvad skal de lære? Hvem skal lære det? hvor skal de lære det? hvorfor er det vigtigt?

Gilly Salmon, har meget fokus på at når vi tilrettelægger didaktisk design, så skal det ske i et fællesskab med andre og det skal være i fokus.

Gilly har en 5 trins model:

1.      Adgang og motivation i at deltage. Nem adgang til systemer og platforme

2.      Indgå i teams, eleverne skal individuelt finde deres plads i klassen.

3.      Vidensdeling, planlæg UV så den tager udgangspunkt i læringsmål. Lad eleverne hjælpe hinanden til målet

4.      Videns konstruktion, gruppeopgaver med mere komplekse opgaver. Tværfaglige projekter

5.      Review: eleverne er trygge ved at arbejde i grupper og kan se sammenhænge mellem tidligere læring og nu

Vi har derudover forsøgt at arbejde med Gillys 5 trinmodel over Lars udfordring. Lektionerne i dag er blevet afsluttet med at vi skal udarbejde en Story Board, som skal synliggøre, hvad vi gør i vores lektioner eller UV-forløb.

tirsdag den 29. september 2020

UV-dag 3, dagens opgave

Dagens opgave: Vi skal arbejde med Thinglink, vi skal vi arbejde med en case fra dagligdagen.

Beskrivelse af casen: I min UV på 1. HF på landbrugsuddannelsen, hvor vi arbejder med emnet ”sorter” og arbejder med værktøjet sortinfo, oplever jeg, at det er meget ene tale og at jeg giver rigtig mange informationer til mine elever og at de går død i det. Jeg oplever at jeg skal gentage mig selv rigtig meget, når eleverne skal løse opgaver.

Jeg vil forsøge at ligge oplægget mere ud til eleverne, for at skabe en interesse for emnet. Dette skal ses i lyset af Illris teori omkring læring, hvor at det handler om at få skabt interesse mellem indhold og drivkraft. Det vil sige at jeg forsøger at få eleverne til at få en interesse i værktøjet og dermed motivere dem og skabe drivkraft til at lære om sorter.

Hvad vil jeg undersøge? Jeg vil undersøge muligheden for at bruge thinglink, som supplement til min undervisning i sortinfo, og at eleverne kan bruge det, som en form for opslagsværk til værktøjet, hvor jeg kort beskriver de enkelte funktioner. 

Hvorfor? Et informationsværktøj til sortinfo skal afhjælpe mig som lærer i at gentage mig selv mange gange i min UV, der udover kan det være med til at differentiere min undervisning, så eleverne selv kan søge hjælp og komme videre med opgaven i deres eget tempo.

Hvordan? Jeg har lavet Thinglink over værktøjet ”sortinfo” med korte præcise oplysninger omkring hvad forskellige funktioner og informationer er. Det vil blive brugt aktivt i undervisningen fremadrettet 

Link til Thinglink: Opslagsværktøj til sortinfo

tirsdag den 15. september 2020

Eksperiment periode

 Jeg vil i egen praksis tage udgangspunkt i den eDidaktiske overvejelsesmodel, fordi den lægger sig op ad Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel og elementerne i denne, som jeg synes er god til at skabe overblik over ens egen undervisning.

eVidencenter, eDidaktiske overvejelsesmodel, Det nationale videncenter for e-læring, Viby J: Aarhus Business College.

Modellen kan hjælpe mig til at få tænkt ”Flip learning” ind i mit undervisningsforløb på mit 1. HF og planlægningen af denne. Modellen får mig til at overveje, læringsmål, forudsætninger, organisering, E-læringsform (elementer) og evaluering. Altså hvordan får jeg opfyldt de mål jeg har for mine lektioner? Hvilke forudsætninger har jeg og mine elever? Hvor og hvor lang tid skal jeg bruge? Hvilke teknologier jeg skal bruge i min UV. Hvordan skal jeg evaluere?

Jeg har som udgangspunkt en UV-plan for min lektion på nuværende tidspunkt, men vil gerne prøve at udvikle den med et nyt teknologisk element (Flip Learning).



2. UV-dag - Didaktik

 

Vi har startet dagen med rød tråd. Det er en pædagogisk metode til at involvere andre og det ikke kun er envejskommunikation fra læreren.

Vi har snakket Hiim og Hippe relationsmodel i forhold til indholdet i den. Vi har skrevet stik ord og vendt det i plenum. (se eksamen på modul 2 for yderlige uddybelse af Hiim og Hippe)

Generelt har dagen omhandlet didaktik, dvs. alle de ting der ligger i en undervisningssituation.

Vi har arbejdet med CL-struktur omkring ekspertgrupper. Hvor vi snakker og ser nærmere på forskellige e-didaktiske modeller som kan bruges til vores eksperiment periode og i vores UV, derefter har vi vendt det i vores studiegrupper.

Vi har i vores ekspertgruppe snakket om den e-didaktiske overvejelsesmodel. Som er et redskab til at skabe et overblik over egen UV-praksis.