Flipped Classroom om Sortinfo

 Jeg har forsøgt at bruge Flipped Classroom i min undervisning, som en del af blended learning, i forbindelse med min undervisning i Sortinfo.

Grunden til at jeg har forsøgt mig med flipped classroom i dette undervisningsforløb er at jeg synes der gik meget tid med at forklare på tavlen og mindre tid til at arbejde med selve programmet og at eleverne ikke rigtig kunne huske alle de informationer de havde modtaget. Dette gav meget ventetid for den enkelte elev og til tider uro og frustration pga. man ikke kunne komme videre. Jeg mener at jeg via flipped classroom og muligheden for at eleverne har forberedt sig hjemme og har fået et indblik i undervisningen emnet og dermed er mere klar og modtagelig til mit oplæg inden opgaven. Det er for mig også med til at kunne differentierer min undervisning, da den enkelte elev har muligheden for at se videoen flere gange, hvis der er behov for det, derudover kan de også benytte videoen, som hjælpe til opgaven.

Hvis jeg tager udgangspunkt i FLIP-modellen, så er der en række muligheder for forbedringer til mit første forsøg på flipped classroom.

Når jeg reflektere over min egen undervisning, så mener jeg at fase 1, 2, 4, 5 og 6 fungere godt for mig.

FLIP-modellen består af 6 faser:

Fase 1: Lærerens forberedelse

 Jeg har i fase 1 kigget på, hvordan jeg får mere hands-on på hjælpeværktøjet Sortinfo. Min forberedelse er også ud fra at jeg gerne ville have mine elever var mere forberedte til begyndelsen af undervisninge.

Fase 2: Oplæg

Jeg har forsøgt at lave en "kort" præcis video omkring brugen af værktøjet sortinfo. Jeg har været opmærksom på at videoen ikke må være for lang.

Fase 3: Formativ evaluering

Her en en fase, som jeg skal blive bedre til og udvikle i min undervisning og brugen af flipped classroom. Jeg har ikke brugt spørgeskema til at afdække elevernes behov og deres forståelse af emnet. Det er noget jeg skal udvikle fordi det vil for mig som underviser give et større indblik i min egen undervisningspraksis og give mig muligheden for at være endnu skarpere på at lave differentiereret undervisning for den enkelte elev.

Fase 4: Opsamling

I fase 4, samler jeg altid op i begyndelsen af timen. Jeg hører om der er spørgsmål, om alle har fået set videoen eller om der er andre udfordringer. Jeg agere selvfølgelig ud fra hvad der kommer af feedback, inden eleverne bliver stillet en opgave i relation til videoen.

Fase 5: Elevarbejde

Jeg har oplevet at denne fase fungere godt, da det giver mig som underviser bedre tid til at kunne hjælpe den enkelte elev i forhold til hvor han/hun er i den vejledende rolle. Jeg synes også at eleverne spørger mindre i forhold til at i stedet for at sidde og vente på hjælp så, er der flere som lige ser videoen engang mere eller bruger den, som et hjælpe redskab.

Fase 6: Lærerens evaluerende arbejde

Jeg forsøger så vidt muligt altid at spørge mine elever, hvad de synes om måden at arbejde på. Hvad gik godt, hvad gik mindre godt. Jeg spørger også om der er andre ønsker i forhold til denne måde at modtage undervisning på.

Jeg har eksperimenteret med det i dette efterår og en af elev reaktionerne var: "Denne form for undervisning og rigtig god fordi det giver os mulighed for at gå ud og gå i gang med det samme med opgaven. Vi kan også bruge videoen hvis vi er i tvivl, så vi ikke skal vente på at du kommer og hjælper os"

Så for nogle af mine elever giver det god mening at tilrettelægge undervisning, som flipped classroom.

Link til video: Flipped classroom om sortinfo

UV-dag 3, dagens opgave

Dagens opgave: Vi skal arbejde med Thinglink, vi skal vi arbejde med en case fra dagligdagen.

Beskrivelse af casen: I min UV på 1. HF på landbrugsuddannelsen, hvor vi arbejder med emnet ”sorter” og arbejder med værktøjet sortinfo, oplever jeg, at det er meget ene tale og at jeg giver rigtig mange informationer til mine elever og at de går død i det. Jeg oplever at jeg skal gentage mig selv rigtig meget, når eleverne skal løse opgaver.

Jeg vil forsøge at ligge oplægget mere ud til eleverne, for at skabe en interesse for emnet. Dette skal ses i lyset af Illris teori omkring læring, hvor at det handler om at få skabt interesse mellem indhold og drivkraft. Det vil sige at jeg forsøger at få eleverne til at få en interesse i værktøjet og dermed motivere dem og skabe drivkraft til at lære om sorter.

Hvad vil jeg undersøge? Jeg vil undersøge muligheden for at bruge thinglink, som supplement til min undervisning i sortinfo, og at eleverne kan bruge det, som en form for opslagsværk til værktøjet, hvor jeg kort beskriver de enkelte funktioner. 

Hvorfor? Et informationsværktøj til sortinfo skal afhjælpe mig som lærer i at gentage mig selv mange gange i min UV, der udover kan det være med til at differentiere min undervisning, så eleverne selv kan søge hjælp og komme videre med opgaven i deres eget tempo.

Hvordan? Jeg har lavet Thinglink over værktøjet ”sortinfo” med korte præcise oplysninger omkring hvad forskellige funktioner og informationer er. Det vil blive brugt aktivt i undervisningen fremadrettet 

Link til Thinglink: Opslagsværktøj til sortinfo

Praktikum-udfordringen. ”Den spidse”

 

Hvordan kan jeg blive bedre til bruge ”flip learning”/”video” i min undervisning for at skabe bedre læring? 

I min daglige undervisning, bruger jeg ikke, de muligheder der ligger inden for det digitale område nok, til at give en mere differentieret undervisning og skabe bedre læring.

 Den ideelle situation:

Det kunne være på 1. HF i min planteundervisning, at jeg i nogle emner brugte film, indtalte powerpoints mm. Til at forberede eleven på det nye stof. Det skulle give en øget læring i timen, da eleven har mulighed for at se klippet, flere gange (differentiering) og være mere forberedt på det nye stof (interesse à Motivation). Det kan også give mig som underviser muligheden for at bruge mere tid på den enkelte elev i form af vejledning og feedback.

Digitale teknologier til bedre læring

 Denne blog, vil have fokus på digitale teknologier i et undervisnings sammenhæng, som kan være med til at skabe bedre læring for den enkelte elev. Dette skal ske via differentiering, motivation og øget mulighed for vejledning og feedback.

Bloggen skal sætte læreprocessen i centrum, den skal gerne udtrykke den læring vi som underviser skal opnå og samtidigt skal den også afspejle de refleksioner jeg som underviser gør mig omkring læringen.

Samtidigt er det også vigtigt at få diskuteret om den læring jeg som underviser skal opnå, set i forhold til min praktikumudfordring og hvordan jeg kan bruge digitale teknologier set i forhold til.